Mod, håb & tørre slimhinder

Annika Cripps blev kendt af svenskerne gennem sin deltagelse i det første dating-tv-program for ældre i Sverige, som blev ekstremt populært. Med sin varme og ægte personlighed blev hun hurtigt en favorit blandt seerne, da hun delte sine tanker om romantik, begær og vigtigheden af ​​at pleje et forhold, men hvad få ikke ved er, at Annika overlevede brystkræft. I januar 2016 modtog Annika en kuvert i postkassen med afsenderen fra den mammografiscreening, hun netop havde gennemført. Konvolutten var tykkere, end den plejede at være, og hun forstod straks, at der var noget galt. I dette eksklusive interview deler Annika generøst sine personlige refleksioner og erfaringer på en håbefuld og inspirerende måde baseret på et ønske om at øge bevidstheden om brystkræft.

HEJ ANNIKA, HVORDAN HAR DU DET I DAG?

Jeg har det godt, tak! Jeg har faktisk lige været igennem min kalender fra 2016, for det var der jeg fik brystkræft. Jeg var nødt til at tjekke tidens gang, og det var faktisk lidt svært, fordi jeg nu indså, hvor skør jeg faktisk var på det tidspunkt (griner), men ellers har jeg det godt!

 

HVORNÅR BLEV DU DIAGNOSTICERET MED BRYSTKRÆFT?

Jeg fik en mammografi i januar 2016. Man får som regel bare et simpelt brev om, at alt er okay, men denne gang fik jeg en tykkere kuvert. Så jeg følte med det samme, da jeg modtog kuverten, at den indeholdt flere papirer, og så forstod jeg, at det var noget galt. Det var det første advarselstegn. Jeg fik med det samme et nyt besøg på sygehuset. Jeg var selvfølgelig lidt chokeret, og jeg snakkede også meget med min datter, der er læge, og med en veninde, der havde haft brystkræft. Der var også mange, der fortalte mig, at det kunne være en fedtklump, og at det ikke behøvede at være kræft. Ved genbesøget, da de skulle tage en biopsi, var det ikke muligt at komme ind med nålen, da brystet var så kompakt, og jeg måtte bestille endnu et besøg til ultralyd i stedet. Det var under ultralydsundersøgelsen, at jeg virkelig forstod det. Jeg husker tydeligt lægen og sygeplejersken, der lavede ultralyden. Jeg forstod med det samme på deres ansigtsudtryk, at det var alvorligt. Det kunne mærkes i hele rummet. Men det var egentlig først efter operationen, da klumpen var blevet kirurgisk fjernet og analyseret, at jeg fik at vide, at det faktisk var brystkræft.

 

HVAD HUSKER DU TYDELIGST FRA, DA DU MODTOG MEDDELELSEN?

Min ældste datter, som selv er læge, var med, da jeg fik nyheden. Jeg kan huske, at den kvindelige læge sagde "Ja, 90% sikkert, at det er kræft og hvordan føles det Annika?". Jeg kan huske, at jeg tænkte, at det var et mærkeligt spørgsmål at stille med det samme og i stedet reflekterede jeg over, at lægen havde fedtet hår. Jeg sad der og tænkte over, hvorfor folk går på arbejde med fedtet hår (afgifter). Men så så jeg, at min datters øjne løb i vand. Tiden stod stille i de sekunder. Jeg formåede at tænke alt dette igennem på samme tid. Det er så skørt. Min datter er et ekstremt empatisk menneske men hun kan ikke lide at vise følelser og da jeg så at hun græd – så tænkte jeg at nu er det alvor. Så alting gik sådan set igennem mit hoved på én gang.

 

HAVDE DU NOGEN SYMPTOMER FØR?

Nej, slet ingen! Jeg havde dog en risikofaktor med mine bryster, som jeg ikke kendte til. Det var, at jeg havde "kompakte bryster", som også kaldes kirtelbryster. Den risikofaktor er ret tung. Jeg havde også taget østrogen i 2 år før kræften blev opdaget. Jeg fyldte 60 det år, jeg fik nyheden om kræft og jeg var i slutningen af ​​overgangsalderen. I 2014 fik jeg rigtig slemme urinvejsinfektioner, som jeg ikke kunne komme over og tog langtidsvirkende penicillin i 3 måneder. Hele immunforsvaret var slået ud og så tænkte jeg, at nu skal jeg i gang med at spise østrogen for at undgå urinvejsinfektionerne. Det var helt vidunderligt at få østrogen – for jeg havde det også så meget bedre mentalt, men det var desværre ikke særlig velegnet at tage østrogen, når jeg havde denne risikofaktor for "kompakte bryster". Man ved jo stadig ikke rigtig, hvad der forårsagede kræften.

 

HVORDAN VED DU OM DU HAR KOMPAKTE BRYSTER?

Mærker du på brysterne, skal de være bløde, men hvis du ikke rigtig kan klemme dem, er de kompakte. Før brystkræften havde jeg også en ret tung barm, og da jeg tidligere fik en mammografi, var det som at prøve at presse noget, der ikke giver efter. Begrebet "kompakte bryster" eller kirteltætte bryster er kommet frem i debatten i de sidste to år, hvor man er begyndt at tale om dette som en risikofaktor baseret på relativt ny forskning. Jeg havde mange sunde faktorer som at være rask, normalvægtig og havde ammet mine tre børn, hvilket mindsker risikoen for brystkræft, men jeg vidste ikke, at kompakte bryster kunne være en risikofaktor.

 

UDFØRTE DU JÆVNLIGE UNDERSØGELSER AF DINE BRYSTER?

Ja, men det virkede ikke. Før brystkræften havde jeg en stor D skål og nogle gange E skål, og det var ikke muligt at mærke den inderste del af brystet, da de var så kompakte. Så jeg gjorde det bedste, jeg kunne, men det var under mammografien, at kræften blev opdaget. Da jeg forklarede, at kirteltætte bryster kan være en risikofaktor for mine venner, ville de derimod have deres bryster undersøgt – af mig! Sidst det skete var vi på værtshus (griner)!

 

 

HVAD HUSKER DU FRA DEN DAG, DU GENNEMFØRTE BRYSTKRÆFTENS OPERATION?

Jeg blev opereret den 29. marts 2016, og det er så interessant...i min kalender havde jeg lige skrevet en masse arbejdsting ind. Der står intet om en operation. For at finde ud af, hvilken dag jeg blev opereret til dette interview, skulle jeg gå til appen på min mobiltelefon, der viser, hvor mange skridt jeg går, fordi jeg vidste, at den dag, jeg blev opereret, gik jeg ikke ét skridt. Hvad der var endnu mere underligt, set i bakspejlet var, at jeg havde booket en 50 års fødselsdagsfest til lørdag i den uge, hvor jeg blev opereret – jeg var helt dum. Så gik jeg tilbage på arbejde kun 10 dage efter operationen, og det var faktisk det sværeste at læse om i min kalender. Det var også først efter operationen, at man med en test i armhulen kunne konstatere, at kræften ikke havde spredt sig, hvilket var meget rart! I mit tilfælde var der også andre ting, der allerede tydede på, at det ikke var spredt. Hvis kræftknuden har ligesom et tykt kartoffelskind omkring sig, så er risikoen mindre for, at den har spredt sig, hvilket den synes at have under min MR. Jeg fik gode signaler på et tidligt tidspunkt, men med det forbehold, at vi alle ved, at det er en vanskelig sygdom. Men efter operationen kunne jeg på en eller anden måde trække vejret. Kræften havde ikke spredt sig, og det var fantastisk. 

 

HVORDAN HÅNDTEREDE DU MEDDELELSEN I DEN TID, DU SKULLE VENTE PÅ OPERATIONEN?

Jeg var meget rolig, arbejdede videre og gik til træning som normalt. Det lyder lidt overmenneskeligt, men jeg er meget pragmatisk og ser det store billede og alt føltes også professionelt håndteret af sundhedsvæsenet. Jeg sov faktisk godt om natten i denne tid. Jeg talte også med en veninde, som havde gennemgået en kræftbehandling, der var sværere end min, da hun fik kemoterapi, og hun sagde dette: "Den eneste tanke var, at nu skal jeg dø, men jeg har haft et meget godt liv" og det lærte jeg noget af. At have den indstilling. Det hjalp mig. Jeg er ret barsk og tænker, at lige nu bor jeg her og så ved man ikke, hvad morgendagen har at byde på, men det kunne jeg ikke lade være med at bekymre mig om. Mange mennesker på min alder taler om alle, der er syge. Det siger sig selv, at man bliver syg, når man er 60, 70, 80 år, men heller ikke alt er en dødelig sygdom.

 

HAR DU FORTALT DIN OMGANGSKREDS OM DIAGNOSEN?

Jeg postede ikke en statusopdatering på Facebook om min kræftdiagnose, men jeg fortalte alle om den, undtagen min mor og far, fordi jeg ville skåne dem. Min far døde i 2018 og i 2016, da jeg fik konstateret brystkræft, var han 92 år gammel og lidt forvirret. Jeg ville ikke bekymre ham. Min mor var helt rask, men jeg og min søster tog beslutningen om ikke at fortælle det til mine forældre. Jeg fortalte det til alle på arbejdet, og selvfølgelig var reaktionerne lidt anderledes. Nogle mennesker, der har fået en kræftdiagnose, oplever, at folk reagerer forkert, når de fortæller menneskerne omkring dem. Jeg var ligeglad med, om reaktionerne ikke altid var de bedste.

 

HAR DU NOGET RÅD TIL DEM, DER HAR EN VEN ELLER KOLLEGA, SOM LIGE FÅET KRÆFT?

Frem for alt, er det bedst at lytte og måske i stedet for at stille en masse spørgsmål sige "Hvis du vil snakke om det, er du velkommen til at tale med mig."

 

HVORDAN REAGEREDE DIN FAMILIE PÅ NYHEDEN?

Min ældste datter var med mig på hospitalet, da jeg fik nyheden, og også da jeg blev opereret. Min søster, der bor i Ängelholm, gjorde sig også den ulejlighed at komme op til Stockholm og var hos mig på operationsdagen. Mine to yngre døtre var hos mig efter operationen, da jeg ville få den efterfølgende behandlingsplan, men de stirrede mest på mors nyopererede bryster (griner). De er begge meget empatiske, men var måske ikke modne nok til at have den samme dybe forståelse, som min ældste datter, som også er læge, havde. Men selvfølgelig var de alle tre meget bekymrede.

 

 

HVORDAN VAR DEN EFTERFØLGENDE BEHANDLING?

Brysterne helede hurtigt, og operationen var meget lettere, end jeg havde forestillet mig. Jeg har fået en fodoperation før, og det var et helvede, men min brystoperation gjorde ikke engang ondt. I mit tilfælde fjernede de noget, som lignede lidt en blomme på begge bryster, hvilket fik mig til at gå fra en D-kop til en C-kop, så i mit tilfælde var det ligesom en brystreduktionsoperation. Jeg havde aldrig brug for kemoterapi, men efter operationen blev behandling med Tamoxifen, som er en østrogenhæmmende medicin, sat i gang. I tre uger fik jeg også stråling alle ugens dage, men strålingen gik meget hurtigt og tog kun få minutter. Jeg fik også en kontaktsygeplejerske, som var ret ny i 2016, som jeg til enhver tid kunne ringe til og stille spørgsmål til om forskellige ting. Kontaktsygeplejersken var der også i de 5 år, jeg var indskrevet. Der var mange lægebesøg det forår for, at de kunne indstille strålingen korrekt, men jeg følte, at jeg fik en rigtig god behandlingsplan, som gjorde, at jeg hele tiden følte mig tryg, at alt blev håndteret professionelt, og at jeg kunne stole på sundhedsvæsenet. Den følelse havde jeg hele foråret. Den eneste lille bonus ved brystkræftoperationen var min fantastiske kirurg. Jeg var så heldig at have en af ​​Sveriges bedste kræftkirurger, som også var specialist i plastikkirurgi. Efter operationen fik jeg to perfekte bryster og skulle ikke bruge bh'er med meget støtte, hvilket tidligere havde givet mig fordybninger i skuldrene, hvilket var en lettelse og det blev også som en lille bonus i noget, der ellers var en sur pligt.

 

 

HVORDAN REAGEREDE DU FØLELSESMÆSSIGT UNDER OG EFTER BEHANDLINGEN?

Der var selvfølgelig mange tanker om døden under behandlingen, men efter min modermærkekræft sætter jeg så meget mere pris på livet. Jeg tager ikke noget for givet længere. Jeg er blevet så utrolig taknemmelig for alt, og jeg kan heller ikke fordrage folk, der klynker og brokker sig for meget, hvilket jeg havde mere accept for før min brystkræft. Jeg har mange kvindelige venner, men jeg har faktisk lavet en udrensning blandt mine venner efter kræften og fjernet alle energikriminelle. For at have det godt, skal du have god energi omkring dig og det gælder alt. Jeg bliver ikke betalt for at være livscoach. Livet er for kort. Inden operationen havde jeg også så tunge bryster, at jeg fik huller i skuldrene efter bh'en Det lyder måske banalt, men brysterne blev faktisk pænere efter operationen, hvilket var noget positivt.

 

 

HAVDE DU NOGEN BIVIRKNINGER?

Jeg fik meget informativ og klar information om bivirkningerne ved behandlingen. Sundhedsvæsenet laver heller ikke nogen "lykkeberegninger", men de informerede om alt. Jeg fik at vide, at jeg kunne få forbrændinger af strålingen, og jeg fik også et gråt område på brystet efter strålingen, men det gør ikke ondt at få stråling. Det føles slet ikke som stråling! Den østrogenhæmmende medicin Tamoxifen kan også give bivirkninger. Jeg var jo i overgangsalderen allerede før brystkræftdiagnosen med lave niveauer af østrogen og oven i købet fik jeg en østrogenhæmmer. Jeg stoppede også med østrogen med det samme, da jeg fik den tykke kuvert fra mammografien. Anti-østrogen medicin er også meget værre for yngre kvinder, da de ender i overgangsalderen tidligere, men jeg var allerede i overgangsalderen. Jeg tror ikke, at anti-østrogenmedicinen påvirkede mig så meget i starten, men så var mit eneste fokus på den anden side, at jeg ikke ville dø. Lave niveauer af østrogen gør dig tør overalt, men tørre slimhinder er ikke noget, du tænker på, når du skal igennem brystkræftbehandling. Jeg har også altid haft lidt fedtet hår men pludselig blev håret super tørt og skørt og mine negle fik en dårligere kvalitet. Jeg skulle egentlig være på Tamoxifen i fem år, men efter fire år kontaktede jeg min læge, da mine urinvejsinfektioner begyndte at komme tilbage. Når slimhinderne bliver tørre og skrøbelige, bliver de også mere modtagelige for urinvejsinfektion og jeg ville ikke ende der, hvor jeg var i 2014, hvor jeg havde urinvejsinfektion hele tiden, og så blev det besluttet, at jeg kunne stoppe. Tamoxifen..

 

HVOR TØRRE SLIMHINDER FÅR DU EFTER KRÆFTBEHANDLING?

Jeg fik ikke så tørre slimhinder, at jeg begyndte at bløde, da jeg havde sex – mine slimhinder har aldrig været helt så tørre. I løbet af den tid, jeg tog Tamoxifen, mødte jeg også en mand, som jeg havde et normalt sexliv med, og i løbet af denne tid brugte jeg aktuelt østrogen. Jeg bruger også VagiVital AktivGel jævnligt, og det, jeg godt kan lide ved det, er, at det er at den er fri for klumper. Som intimvask bruger jeg altid VagiVital V Cleanser og jeg kommer faktisk aldrig til at bruge andet. Jeg anbefaler det til alle mine venner, da det fugter så godt og er fantastisk!

 

Du finder VagiVital V Cleanser intimvask her 

 

HVORDAN BLEV DIT SEXLIV PÅVIRKET EFTER KRÆFTBEHANDLING?

Det var også sådan en mærkelig ting. Under kræftbehandlingen i foråret 2016 var jeg single og datede en fyr, jeg havde sex med, og jeg forstår stadig ikke, hvorfor jeg gjorde det, for han var ikke særlig seriøs. Han var meget interesseret i starten, men da han fandt ud af, at jeg var 10 år ældre end ham, så...ja. Jeg tog ikke altid gode beslutninger i denne periode. Jeg forstod for eksempel ikke, at jeg skulle hvile mig og ringe mig syg på arbejde. Lysten var der stadig hele tiden i løbet af de fire års behandling. Libido var ikke svækket. Jeg ville gerne have sex. Jeg kan faktisk godt mærke manglende lyst nu, men så må man kæmpe lidt med det på egen hånd.

 

Du finder VagiVital AktivGel til tørre slimhinder & smerter ved samleje her

 

BLEV DIT KROPSBILLEDE PÅVIRKET EFTER BRYSTKRÆFT?

Nej, det tror jeg ikke, men det er også så selvmodsigende. Jeg havde fødselsdagsmiddag med mine veninder, da jeg fyldte 60, samme år som kræftbehandlingen. Når jeg ser billeder fra den middag, ser jeg helt strålende ud. Der er også et foto fra en vandretur på Mallorca samme år, hvor jeg ser rigtig godt ud, og jeg fik også ofte ros i 2016 for ikke at miste mig selv. Var det ægte eller falsk? Jeg ved det faktisk ikke.

 

ER DER NOGET, DU ØNSKER, DU HAVDE GJORT ANDERLEDES?

Det eneste, jeg fortryder, er, at jeg ikke blev sygemeldt. Så set i bakspejlet er et godt tip at opgive at være en god pige! Det var faktisk ret skørt, at jeg gik tilbage på arbejde så hurtigt. Da jeg gik til stråling, kunne jeg have fået 25 % sygefravær, men for ikke at gå glip af arbejde, var jeg på sygehuset for at modtage stråling kl. 06:30 hver dag, så jeg kunne arbejde efter det. Fuldstændig sindssygt! Mine kolleger, som jeg havde ansvaret for, var de bedste i verden og fortalte mig ofte; "Annika, skal du ikke til behandling? Hvad laver du her?". De var utrolig støttende og klogere end mig. Alle omkring mig sagde til mig, at jeg skulle sygemelde mig, men jeg var sådan dengang - det har jeg revurderet. Det ville jeg ændre på. Dumt. Livet har forskellige faser, og nu havde jeg kræft. Jeg tænkte faktisk over det, da jeg så politikeren Lena Hallengren i nyhederne, da hun havde en væsentligt hårdere kræftbehandling end mig. Jeg fik lyst til at sige "men skidt pyt med Regeringen nu, Lena!" og ville næsten gerne sende en e-mail til hende. Du siger også altid "Ja, men jeg har det godt af at arbejde" men der må vel være noget imellem, ikke? At jeg ikke kunne holde fri og være sygemeldt i fire uger – det er bare latterligt!

 

HAR DIN HOLDNING TIL SUNDHED ÆNDRET SIG PÅ NOGEN MÅDE?

Jeg har altid godt kunne lide vin og lidt for meget sukker. Efter min skilsmisse i 2008 har der været meget fest med sene aftener og en masse dating, men det har ændret sig efter brystkræften. Jeg passer bedre på mig selv efter kræft. Jeg er mere forsigtig nu. Jeg drikker aldrig så jeg får tømmermænd og jeg drikker kun 1 eller max 2 glas vin og kun til mad og aldrig på tom mave. Jeg har altid trænet, og det gør jeg stadig, men nu tænker jeg mere på at passe på mig selv. Jeg stresser mindre. Jeg sover også godt og passer på søvnen, som nærmest er blevet en videnskab, hvor det er vigtigt for mig at få nok søvn og jeg har både et vægttæppe, en neglemåtte og en pude mellem benene (griner) for ikke at gøre forstyrre min hofte. Jeg kan nu blive lidt hypokonder nogle gange. Jeg fik en eller anden voksprop i øret, som fik mig til at miste balancen og jeg troede straks, at det var hjernekræft. Det er ikke sket så mange gange, men kræft kommer med én. Det vil være lidt et hypokondrisk lys. Efter en længerevarende forkølelse, der aldrig sluttede, tænkte jeg, at nu er det kræft igen. Det kan ske nogle gange. Jeg er i dag erklæret rask siden 2021 og deltager nu i det almindelige mammografiprogram, men jeg er og vil altid forblive en kræftoverlever.

 

HAR DU NOGET RÅD TIL KVINDER, DER LIGE HAR FÅET BRYSTKRÆFT?

Hvis du nu er ramt af kræft, skal du være klar over, at brystkræft nok er en af ​​de bedste former, da brysterne stikker ud og ikke er tæt på nogle vitale organer. I dag overlever de fleste mennesker en brystkræftdiagnose. Tippet er faktisk at tro på sundhedsvæsenet. Jeg sad ofte i venteværelset og hørte folk være utilfredse med det ene og det andet - og selvfølgelig kan man blive narret, men jeg synes primært, at man skal have tillid til brystkræftbehandlingen. Det er et super professionelt system med et helt team af mennesker med en enorm viden. Led ikke efter fejl, men se på det store billede. Lyt også til dig selv. Bliv sygemeldt og stop med at være en god pige! Min kloge læge sagde, at jeg skulle sygemelde mig, men jeg ville ikke høre på hende. Det kom også ud meget godt baseret på min brystkræft. Jeg fik en ny måde at se livet på, hvor jeg værdsætter mig selv, min tid og mit helbred på en bedre måde. Jeg har fået et meget tættere forhold til min søster, hvor vi i dag er meget tætte og jeg har på mange måder revurderet meningen med livet, hvilket har været meget positivt!

 

Af: Fanny Falkman Grindal