Vulvodyni - smerter i skedeåbningen under sex og berøring

Rebecka Kaplan Sturk, gynækolog/obstetriker, skriver om vulvodyni, tidligere kendt som vestibulitis, som betyder smerter i vulvaen.

Vulvodyni er en tilstand, hvor der er smerter i skedeåbningen i forbindelse med samleje, indføring af tampon eller anden berøring. Tidligere hed det vestibulitis, men i 20 år har man i stedet brugt udtrykket vulvodyni, der betyder smerter i vulvaen.

Ved vulvodyni, hvor de overfladiske nerver i slimhinden er blevet overfølsomme, kan det være nok med en let berøring til at forårsage smerte. Mange ramte oplever, at bækkenbundsmusklerne altid er mere eller mindre spændte, og at det er svært at slappe af. Forsøg på vaginalt samleje bliver smertefuldt, og mange beskriver også, at det gør ondt at forsøge at indføre en tampon, sidde på en cykel eller bære stramt tøj. Smerterne kan føles brændende, stikkende eller skærende.

Mange forskellige årsager bag vulvodyni og smertefuldt samleje

Årsagerne til vulvodyni er ikke fuldt ud klarlagt, og undersøgelser har vist, at der kan være mange forskellige kombinationer af underliggende årsager, der udløser smerten. Nogle almindelige årsager er gentagne svampeinfektioner og gentagen brug af aktuel svampedræbende medicin eller samleje i skeden på trods af tørhed og nedsat sexlyst. For andre kan fødselsskader, overdrevne bækkenbundsøvelser eller tidligere underlivskirurgi ligge bag udviklingen af bækkenbundssmerter og spændinger.

Vulvodyniasmerter er mest almindelige i alderen 18-25 år, og ca. en ud af ti kvinder i denne aldersgruppe lider af vulvodynias.

Det er vigtigt at søge behandling for vulvodyni og andre underlivssmerter

Mange mennesker med vulvodyni kæmper i lang tid, før de søger hjælp, og mange oplever også, at det kan være svært at vide, hvor de skal henvende sig. Det er vigtigt ikke at dvæle ved problemet for længe. Jo tidligere du søger hjælp, jo lettere er det at behandle.

Hvis du er under 23 år (i nogle regioner 25 år), kan du gå til en ungdomsklinik. Jordemødre og læger på ungdomsklinikkerne er fortrolige med denne type problemer og kan hjælpe dig og samtidig henvise dig, hvis du har brug for mere avanceret hjælp. Hvis du er ældre end 23 år, kan du henvende dig til en gynækolog, en jordemoder eller et sundhedscenter.

Hvad du kan gøre, hvis du har smerter i din vaginale åbning

Der er en række ting, du selv kan prøve for at lindre og mindske smerterne:

  • Sørg for, at du kun har intimt samleje, når du er meget ophidset
  • Undgå intimt samvær helt, så længe du har smerter.
  • Undgå håndkøbsmedicin mod svamp. Søg hellere læge for at få en undersøgelse for at se, om det er svamp, og om du kan få anden behandling end lokal behandling.
  • Du skal ikke vaske din skede for ofte og undgå at bruge sæbe i skeden. Vask i stedet med en parfumefri olie eller den fugtighedsgivende intimvask VagiVital V Cleanser
  • Hvis din mave føles tør, kan du påføre lidt olie, alternativt en fedtsalve eller prøve VagiVital AktivGel efter dit brusebad.
  • Yoga, især Yin Yoga, og afslapningsøvelser kan også hjælpe med at løsne op for spændinger i bækkenbunden.
  • Hvis du bruger et præventionsmiddel med hormoner, kan du tale med din jordemoder eller gynækolog om at skifte til et præventionsmiddel med mere østrogen eller bruge lokalt østrogen for at mindske tørhed.

Behandling af vulvodyni

Det er vigtigt at vide, at de fleste mennesker med vulvodyni får det bedre med den rette behandling. Det kan dog tage tid, og det kræver tålmodighed og hårdt arbejde.

Behandlingen af vulvodyni hviler på fem søjler:

Forklaringssøjlen handler om at få et navn på dine problemer, at få en forklaring på, hvorfor det er sket, og at få information om, hvilken behandling der er tilgængelig. At føle, at man bliver taget alvorligt, at der er hjælp at hente, og at man har en plan for sin behandling, er en meget vigtig del af helingsprocessen.

Søjlen om vulvapleje handler i høj grad om, hvad du selv kan gøre (se ovenstående overskrift) for at helbrede slimhinden, stoppe aktiviteter og behandlinger, der forværrer tingene, og selv arbejde med afslapning og vulvapleje.

Den farmakologiske søjle er den, som du får hjælp til af lægerne. I en kort periode kan du få ordineret at smøre vulvaen med en bedøvende gel for at få de overaktive nervefibre til at falde lidt til ro og ikke signalere smerte ved den mindste berøring. I mere alvorlige og langvarige tilfælde kan du også få medicin, der påvirker fortolkningen af smerte i hjernen, medicin, der almindeligvis anvendes til behandling af forskellige former for nervesmerter.

Fysioterapisøjlen er meget vigtig, og du kan få hjælp til den af en specialiseret fysioterapeut, uroterapeut eller en specialuddannet jordemoder. Her vil du arbejde med dine egne smøre- og massageøvelser, afspænding, bækkenbundsøvelser (for at lære at kende forskel på spænding og afspænding) og meget, meget mere.

Psykologisøjlen er en samtale med en rådgiver, psykolog eller nogle gange en sexolog. Smertetilstanden kan påvirke seksualitet og lyst, relationer og psykologisk velvære, og derfor er dette en meget vigtig del af behandlingen. Behandlingen omfatter læsning om smertemekanismer, strategier til at arbejde med belastende tanker, eksponeringsøvelser og øvelser i seksuel kommunikation.

For dem, der ikke får hjælp af ovennævnte behandling via ungdomsklinikker, gynækologiske klinikker eller sundhedscentre, er der mulighed for at blive henvist til en specialiseret klinik, en såkaldt vulvaklinik, med henblik på en mere avanceret behandling. Her arbejder gynækologer, jordemødre, fysioterapeuter, psykologer/kuratorer i teams omkring patienten, og der er også mulighed for at inddrage andre eksperter såsom smertelæger, urterapeuter, sexologer, psykiatere m.fl.

Kan vulvodyni forebygges?

I tilfælde af smertefulde tilstande, der er vanskelige at behandle, er det naturligvis vigtigt at forebygge, at tilstanden udvikler sig i første omgang. Her kan vi alle hjælpe ved at oplyse vores børn og unge og vores jævnaldrende venner om, hvordan man kan være venlig over for sine kønsorganer. Vask forsigtigt med lunkent vand og uden sæbe. Lad være med at have sex, hvis det gør ondt. Søg rådgivning og hjælp hos en jordemoder eller læge, hvis du har smerter, kløe, svie eller langvarig vaginal tørhed - eller hvis det gør ondt under samleje.